Genveje


Nyhedsbrev

Nyt fra fagfestival.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev ved at udfylde feltet med din mail adresse.


Indhold

Journalistik på hiphopsk

- Åh! Det’ et dårligt tegn. Vejrudsigten sir’, at der kommer regn. Jeg tror, det her det handler om aflad. Der kommer bare fler’ og fler’ og flere dagblad’.

Sådan blev en ny version af en Kristeligt Dagblad-overskrift spyttet ud over scenekanten, da Per Vers og Ole Omkvæd klokken 22.30 søndag skød RapYo Avisen i gang på Fagfestival.

15 overskrifter fra danske dagblade stod til fri fortolkning, da det rappende selskab – i dagens anledning akkompagneret af selveste DJ Steffen Scratch – gav selv festivalens allertørreste journalister en tand mere street credibility.

Både journalister, politikere og andet godtfolk stod for skud i en battle – hiphoppens svar på slam poetry. De spontane ord tog udgangspunkt i journalistik. Men hvad ved en MC’s Fight Night champ om nyhedskriterier, omnibusaviser og journalistiske kæledækker? Vi testede rappernes medie credibility i en hurtig quiz.

Hør de kække forsøg fra herrerne Omkvæd og Vers

Her er "RapYo Avisen"

Hør Quiz'en - se svarene i siden.