Indhold
På samme hold
Hvis det værste skulle ske, og Danmark blev udsat for et terrorangreb, vil presse og politi kunne have gavn af hinanden. Journalister skal være klar til at hjælpe statsmagten, men bevare den kritiske sans, lyder konklusionen på søndagens dilemmaspil.
9.13:
Politiet oplyser at Nørreport er blevet udsat for et terrorangreb. Angiveligt skulle der være udløst en bombe under jorden. Omfanget af angrebet og hvorvidt der er tilskadekomne vides endnu ikke.
/ritzau
Hverken politi eller presse er i tvivl. Vi er vidner til den mest skelsættende begivenhed i København nogensinde. Tre unge nydanskere har været forsvundet gennem de seneste dage, og én af dem har tidligere været i aktivering på en fabrik med adgang til radioaktivt materiale. Siden morgenens melding om et strømsvigt på Nørreport har rygterne svirret, men nu er det alvor. Dagen er indtruffet.
Grænserne er rykket
Selvom scenariet er opdigtet, og det klaustrofobiske mørke under Nørreport er skiftet ud med den lyse sal C på Hotel Nyborg Strand, er der alvor blandt dramaets aktører. DR’s hedengangne udsendelse Dilemma er genoplivet i anledning af Fagfestivalen, og på scenen sidder erfarne repræsentanter for ordensmagt og presse. 24 timers Poul Madsen, Radioavisens Jens Holme, Simi Jan fra TV2 og chefkriminalinspektør Per Larsen er enige om én ting: Grænserne er rykket. I krisesituationer står dilemmaerne klart, men panelet får ikke lov at glide af på Ask Aggers spørgsmål.
Kan det forsvares at politiet lyver for pressen for at undgå panik? Hvornår træder journalisten til side for medmennesket? Er et uklart ritzautelegram tilstrækkeligt til at tage ordet ”terror” i brug? Hvordan prioriteres medarbejderens sikkerhed i forhold til behovet for billeder? Hvordan afhører man en mistænkt, der måske ligger inde med viden om at kommende terrorangreb?
Politiets beredskab er på plads, men hvad med journalisternes? Er pressen gearet til en begivenhed med så vidtrækkende konsekvenser? Kan en journalistisk arbejdsgiver forsvare at holde sine medarbejdere på arbejde, mens der er kaos i byen? Skal journalister have lov at forlade arbejdspladsen for at hente børn?
Jeg henter hele lortet
Diskussionen kommer hurtigt ind på forholdet mellem politi og presse i en krisesituation. Begge parter har interesse i, at befolkningen modtager hurtig og præcis information. Pressen må ikke gå i vejen for ordensmagten, men har ret til at gøre deres arbejde. Journalisternes arbejde kan nemlig også komme politiet til gavn. Per Larsen formulerer det kort:
– Film alt det, I kan. Så kommer jeg med en kendelse og henter hele lortet!
Der er ingen indvendinger fra pressen. Der gælder særlige regler, når nationens sikkerhed er på spil.
Med- eller modspillere?
For Per Larsen vil pressen i krisetid være en vigtig medspiller for politiet:
–Jeg ser meget gerne pressen spille en ansvarlig nyhedsformidlende rolle. Jeg håber vi kan få et tæt samspil om at begrænse hysteriet så meget som overhovedet muligt ved at sende relevant information ud.
Også Jens Holme mener at pressen og politiet bør samarbejde. Pressen skal dog ikke være politiets forlængede arm.
– Jeg tror at man primært vil være hinandens medspillere, men som presse må vi ikke glemme at vi også er til for at se efter, hvad politiet gør. Vi må ikke bare kaste os i armene på politiet.
Tilbage i Sal C nærmer Dilemmaspillet sig sin afslutning. Der er kaos over hele landet, Danmark er hovedhistorien i alverdens medier og en ung undercoverjournalist er blevet skudt af politiet. Terrorhandlingen fandt imidlertid aldrig sted. En død due havde forårsaget strømsvigtet på stationen, og de unge nydanskere var stukket på grund af en ulykkelig kærlighedsaffære.
Hør mere