Indhold
“You fucking cunt….I get that all the time”
Ovenstående citat stammer fra de gangstere, hooligans og andre som føler sig trådt på af Donal McIntyre, og som han ind imellem støder ind i.
- It is always the same...
Han taler længe og hurtigt. Kroppen rykker frem og tilbage i sofaen, mens kaffen står sort og urørt på bordet. Donal McIntyre er netop færdig med foredraget, og er klar til at svare spørgsmål fra en lettere intimideret journaliststuderende. McIntyre indleder selv interviewet med at foregribe de sædvanlige spørgsmål om, hvordan han kan leve med risiciene, og hele tiden skal være på vagt – det letter ikke på ærefrygten.
- Jeg vil hellere have, at du spørger mig om, hvordan det er at være far? –
Netop nygift og far til en firårig er svaret indlysende:
- Fantastic.
Som han sidder der i sin lyserøde stribede skjorte, virker han fuldkommen og helstøbt – en fyrreårig der hviler i sig selv. Hvordan er det så at være ”den perfekte mand”?
- I am not a perfect man, I am fucking blind like the rest of us.
Donal McIntyre blev kendt i Danmark, da han infiltrerede hooligansene fra Chelsea. Alle husker ham løbende ned ad Vesterbrogade med politiet i hælene og den efterfølgende slåskamp med de danske fans. Men det er ikke den udsendelse, han er mest stolt af. Derimod er det historien om plejehjemmene, hvor beboerne blev udsat for grov forsømmelse og mishandling.
- Simply because it is the one area, where I know that we have made a difference.
McIntyre fortæller, at han er meget ambitiøs og engageret. Han er stolt af det, han bedriver, og stiller derfor store krav til sig selv og sine omgivelser.
Journalistikken har altid været et naturligt karrierevalg for McIntyre, fordi det at fortælle historier er vigtigt og fundamentalt for ham. Samtidig er han et dedikeret familiemenneske, og gentagende gange taler han varmt og rosende om sin mor. Det var ikke nemt at være alenemor i halvfjerdsernes Dublin med fire børn, men hun har formået at give ham en ballast og en råstyrke:
- We the McIntyres possess a gene of risc.