Genveje


Nyhedsbrev

Nyt fra fagfestival.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev ved at udfylde feltet med din mail adresse.


Indhold

Tørklæder og kriminalitet: Minoriteter i medierne

Ifølge medierne er der groft sagt to slags indvandrere i Danmark: den frustrerede og kriminelle unge mand og den undertrykte kvinde med tørklæde. Undersøgelser viser, at kilder med indvandrerbaggrund ofte optræder i medierne som repræsentanter for en hel gruppe, en etnicitet eller en kultur og næsten udelukkende i historier om kriminalitet, religion og asyl. Mød bl.a. redaktører og journalister til en debat om den danske presses dækning af etniske minoriteter. Tropperne styres af Ida Jeng, blogger og kommunikationsrådgiver hos Advice A/S. De øvrige medvirkende er:

Aydin Soei, journalist og forfatter, underviser på Krogerup Højskole
Pola Rojan, freelancejournalist
Mustafa Hussain, sociolog, ekstern lektor på Institut for Kultur og Identitet på RUC
Jacob Fuglsang, indlandsredaktør på Politiken
Jens Grund, souschef på DR Nyheder Magasiner
Christian Jensen, chefredaktør på Berlingske Tidende
Anette Holm, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole